OKOK

Om mig

Gennem samtaler hjælper jeg mennesker der ønsker forandring i deres liv. Folk har altid haft nemt ved at betro sig til mig og jeg er god til at rumme folks følelser og besværligheder. Sammen gør vi dig i stand til at håndtere og løse dine udfordringer.

Andre har altid betroet sig til mig. Måske fordi, jeg fornemmer og kan rumme andres følelser. Som ung socialrådgiver og familievejleder, viste mine klienter mig hurtigt tillid. Jeg fik ofte de traumatiske historier, som nogle af mine klienter bar rundt på, og som de aldrig havde fortalt til andre.

Det gav mig stor glæde at se, hvordan mennesker bliver i stand til at lægge en ny kurs i deres liv, når de åbnede op for blokerende tanker, følelser og belastende "hemmeligheder."

Men ret hurtigt blev det klart for mig, at jeg havde brug for flere faglige redskaber for at kunne hjælpe andre mennesker til at kunne forholde sig konstruktivt til deres problemer. Derfor tog jeg en psykoterapeutuddannelse og har løbende taget forskellige videregående terapeutiske uddannelser og kurser.

Min professionelle baggrund

Jeg er født i 1957 og min oprindelige uddannelse, som socialrådgiver blev jeg færdig med i 1986.

Fra 1988-1998 arbejdede jeg som familiebehandler i Hedensted Kommune og som familieterapeut på Vejle Kommunes Familieskole.

Fra 1998 til 2013 har jeg arbejdet med misbrugere som psykoterapeut og gruppeleder ved KFUM’s behandlingscenter Sydgården, hvor jeg også var souschef i 4½ år.  Indimellem arbejdede jeg 2 år ved Vejle Misbrugscenter.

I mine forskellig jobs siden 1988, og som selvstændig terapeut, har jeg haft terapi med børn, unge, voksne, par og familier, der har haft vidt forskellige udfordringer og problemstillinger.

Mere om mig

Udover at være terapeut, er jeg far til to voksne børn, Meimei og Simon, der bor i Århus. Jeg er gift med Else, som jeg har boet sammen med siden 1980.

Terapien foregår i et hyggeligt lokale i vores hus i Ødsted nær Vejle.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer
Skriv venligst din e-mail